Historie
Hvem er vi
Kirk Plast A/S er en moderne produktionsvirksomhed, som er specialiseret i værktøjsfremstilling og støbning af plastemner, efter vore kunders design og ideer.
Med 25 års erfaring i konstruktion af plastemner, værktøjer og støbning, sikrer vi dig den bedste rådgivning ved udvikling og produktion af dine plastemner.
Vort produktionsudstyr omfatter moderne computerstyrede bearbejdningcentre, og sprøjtestøbemaskiner som kan støbe såvel små som store emner.
Vi er en mindre virksomhed med 11 ansatte hvor der hver dag arbejdes på at skabe resultater for vores kunder, leverandører og vor egen virksomhed. I dag arbejder vi ud fra følgende:
- Det er vores mission at gøre tingene lettere for vore kunder.
Kirk Plast blev etableret i 1997, da virksomhedens ejer udviklede et holdesystem til el- og luftværktøj - et system som gjorde arbejdet og hverdagen lettere for håndværkeren og montøren. Holdeværktøjet blev solgt under varenavnet Quick Tool.
Der var de følgende år stor stigning i såvel ordrer som omsætning, og det medførte at Jesper Kirk Krog måtte sige farvel til sit mangeårige job som afdelingsleder ved høreapparatfabrikken Oticon. De følgende år blev der købt nye støbemaskiner og bearbejdningscentre for at følge med i den teknologiske udvikling. Kirk Plast flyttede i 2005 til nye og større lokaler, og igen i 2025, hvor virksomheden i dag har til huse.
På baggrund af den know-how der gennem årene er tilført organisationen, har vi beskrevet følgende vision:
- Være kendt som en motiverende og troværdig samarbejdspartner, der som et princip altid bestræber at overgå partnerens positive forventninger.
- Skabe langvarige kunderelationer.
- Fremtræde som en udfordrende, inspirerende og socialt orienteret arbejdsplads med respekt for forskelligheder.
- Være i en konstant kompetencemæssig og teknologisk udvikling og vækst.
- Skabe gode økonomiske resultater for vore kunder, leverandører og vor egen virksomhed.
Et kig indenfor
Vores historie
-
2025
Den største historie i 2025, i skrivende stund, er at vi har vokset os for store til vores adresse i Thorsted. Det betyder at vi i sommeren flyttede produktionen fra Thorsted til store nyrenoverede haller på Vilhelmsborgvej i Thisted. Her vil størstedelen af støbningen foregå, samt administration og salg, mens produktudvikling og værktøjsværksted forbliver i Thorsted.
-
2024
Året blev et stort et for os med mange nye udviklinger. I starten af året vandt vi udbuddet på den største ordre i vores historie, indtil videre!
Der skulle leveres 400.000 affaldsspande til København og Frederiksberg kommuner. Denne udvikling resulterede i nye og spændende erfaringer som vi pr. 2025 stadig tager ved lære af.
2024 blev også året hvor vi på grund af den store ordretilgang udvidede med hele 50% da vi gik fra 12 til 18 støbemaskiner! -
2022
Selvom virksomheden havde sit 25 års jubilæum i 2021, kunne det på grund af Coronakrisen ikke afholdes på dagen. Revancen blev dog taget i 2022 med reception og fest på vores adresse i Thorsted.
-
2020
Blev året hvor Jesper efter lang tids søgen fik sig en partner i ejerskabet af Kirk Plast da Norman Jensen købte 50% af virksomheden. Norman fik ansvaret for salg mens Jesper kunne koncentrere sig om produktudviklingen.
-
2018
Kirkplast rebrandes som Kirk Plast Complete for at afspejle vores koncept om at indgå i processen fra start til slut. I denne anledning fornyes logoet og vores hjemmeside. 2018 var også året hvor vores driftige fabrikschef Ann-Dorthe Skammelsen trådte ind i bestyrelsen.
-
2017
Kirkplast investerer i ny energivenlig støbemaskine som et led i at blive en mere bæredygtig virksomhed
-
2016
Kirk Plast A/S afholder innovationsdage i både 2015 og 2016 med stor interesse fra erhvervsfolk i hele landet.
-
2014
Kirk Plast A/S fremstår som en god, troværdig og handlekraftig samarbejdspartner. Maskinparken bestod af 12 støbemaskiner, 4 bearbejdningscentre og diverse manuelle værktøjsmaskiner. Vi rådede i 2014 over 11 kompetente og selvstændige ansatte. Virksomheden har fundet sine kernekompetencer. Kirk Plast tænker innovativt, og ser det som en vigtig opgave at være en kreativ sparringspartner i samarbejde med vore kunder. Vores mission er at gøre det lettere for vore kunder.
-
2010
Med en ny strategi, nye arbejdsgange og helt nye forretningsgange, bliver Kirk Plast A/S oprettet. Der bliver ansat en professionel bestyrelse.
-
2009
Finanskrisen har nu for alvor sat sine spor rundt om i verden og også i Kirk Plast. Det bliver sværere at drive virksomhed og det kræver nytænkning og omstilling. Kirk Plast kommer med i projektet Chef til leje igennem Væksthuset. Der bliver brugt mange ressourcer på at forandre og nytænke. Der laves strategiplan for fremtiden og tingene bliver mere strømlinet.
-
2008
2008 er året hvor Kirk Plast har det største antal medarbejdere. Der er ansat 14 medarbejdere og der sker mange ting rundt i virksomheden. Den spæde start af finanskrisen begynder at kunne mærkes.
-
2007
Kirk Plast vokser stadig og der oprettes et ApS. Virksomheden er blevet en moderne arbejdsplads med 8 ansatte. Kirk Plast kan nu tilbyde hele konceptet fra idé til det færdige produkt.
-
2006
Der opstår en mulighed for at købe naboejendommen. Dette giver endnu mere plads og fabrikken bliver samlet. Efter en grundig renovering er de nye lokaler klar til indflytning 1. maj 2006.
-
2005
Et frygtelig turbulent år for Kirk Plast. Året starter positivt med ansættelsen af en lærling. I sommeren 2005 brænder virksomheden totalt ned, der er kun kontoret tilbage. Ved en hurtig indsats fra ansatte og venner af huset, lykkes det at redde værktøjerne. Der lejes andre støbemaskiner, og produktionen er i gang igen efter kun 14 dages driftsstop.
-
2004
Virksomheden vokser og der er behov for mere plads. Kirk Plast udvider til større lokaler. På maskindelen indkøbes der yderligere 4 støbemaskiner og manuelle værktøjsmaskiner. De første 2 ansatte bliver rekrutteret.
-
2003
Året hvor Jesper stopper som afdelingsleder og satser fuld tid på Kirk Plast. De første 3 støbemaskiner indkøbes, og der påbegyndes en produktion af støbte plastemner.
-
1997
Jesper starter Kirk Plast sideløbende med sit job som afdelingsleder på Oticon. Det bliver startskuddet til de første udviklingsprojekter. Emnet Quick Tool, en plastholder til akku-boremaskiner, bliver født og sat i produktion.